Privatlivspolitik
1. Dataansvarlig
00x Studio
CVR 46850149
Grønhøjvej 77, 8462 Harlev J
christendian@proton.me
Har du spørgsmål om, hvordan vi behandler dine oplysninger, så skriv til christendian@proton.me.
2. Hvad vi behandler og hvorfor
Når du skriver til os
Bruger du kontaktformularen eller skriver du til os på e-mail, behandler vi de oplysninger, du selv giver: navn, e-mail, virksomhed, hvilken ydelse det drejer sig om, budget, din besked og det sprog, du skrev på. Vi bruger dem kun til at besvare din henvendelse og eventuelt give dig et tilbud.
Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (forhandlinger forud for en aftale, som du har bedt om), og for andre henvendelser artikel 6, stk. 1, litra f (vores legitime interesse i at kunne svare dig). Det er frivilligt at give oplysningerne, men uden en e-mailadresse kan vi ikke svare.
Sikkerhed og drift
For at beskytte formularen mod misbrug gemmer serveren en envejs-hash af din IP-adresse sammen med tidspunktet for indsendelsen i op til én time. Vores hostingudbyder registrerer desuden IP-adresser i webserverens logfiler og har en firewall, der kan sætte en nødvendig sikkerhedscookie (sc_clearance, gyldig i 24 timer) for at skelne mennesker fra robotter. Retsgrundlaget er artikel 6, stk. 1, litra f (vores legitime interesse i en sikker hjemmeside).
3. Cookies
Vi bruger ingen cookies til statistik eller markedsføring, ingen sporing, og siden gemmer ikke noget i din browser. Den eneste cookie er firewallens sikkerhedscookie (se ovenfor). Den er nødvendig for at levere hjemmesiden sikkert og kræver derfor ikke samtykke.
4. Modtagere
Vi sælger aldrig dine oplysninger. Disse databehandlere hjælper os og behandler kun oplysningerne på vores vegne:
- Simply.com (Danmark): hosting af hjemmesiden, serverlogfiler og firewall.
- Mailgun Technologies, Inc. (USA, med servere i EU): sender din besked videre til os som e-mail.
- Proton AG (Schweiz): vores e-mailudbyder, hvor henvendelser opbevares.
Mailgun er en amerikansk virksomhed, så oplysninger kan blive overført til USA. Overførslen sker på grundlag af EU-Kommissionens afgørelse om EU-US Data Privacy Framework og EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Schweiz er af EU-Kommissionen godkendt som et land med et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
5. Hvor længe vi gemmer oplysningerne
- Henvendelser, der ikke fører til et samarbejde, sletter vi senest 12 måneder efter den seneste kontakt.
- Bliver du kunde, gemmer vi korrespondancen, så længe samarbejdet varer, og derefter i 12 måneder. Materiale, der indgår i vores regnskab, f.eks. tilbud og fakturaer, gemmer vi i 5 år efter udgangen af regnskabsåret, som bogføringsloven kræver.
- Hashen af din IP-adresse slettes efter højst én time.
6. Dine rettigheder
Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også bede os begrænse behandlingen, gøre indsigelse mod behandling, der bygger på vores legitime interesse, og få de oplysninger, du selv har givet, udleveret i et almindeligt format (dataportabilitet). Skriv til christendian@proton.me, så svarer vi inden for en måned.
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, www.datatilsynet.dk.
Vi bruger ikke dine oplysninger til automatiske afgørelser eller profilering.
7. Ændringer
Ændrer vi måden, vi behandler oplysninger på, opdaterer vi denne side og datoen øverst. Den danske version er den gældende.